Du er her:
Mottaker: FREDERIK HEGEL
Datering:21. januar 1871
Sted: DRESDEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Hegel!
Hermed følger en del manuscript til digtsamlingen; jeg skal hver uge sende Dem en lignende skreven portion. Digtet « vidderne» ønskes delt i afsnit, således som antydet, altså med et større mellemrum mellem partierne. På dette digt og på «Terje Vigen» ønskede jeg gerne at læse en revision for mulige forbedringers skyld. Hvis De så synes, så tænker jeg vi gør samlingen mellem 8–9 ark stor. Jeg har materialier til meget mere, men det kan ligge indtil videre. Formatet bør helst være som Richardts eller Plougs digte, og ligesom i disse bør hvert digt begynde på en ny side. Ønsker De imidlertid et andet arrangement, så har De
 
 
Faksimile
naturligvis fri hænder. Megen pris vilde jeg sætte på at sætteren nøje iagttog at verskolonnerne altid kom lige midt under sidetallet, således at der ikke blev mere blankt papir på den ene end på den anden side; dette påagtes ikke altid i trykkerierne og udseendet skades derved. Samlingen havde jeg tænkt at kalde «Spredte digte», eller, hvis De tror det bedre, simpelt hen «Digte». Herom håber jeg at høre Deres mening. De i tryk medfølgende tre digte vil blive anbragte langt ude i samlingen, men kan jo altid foreløbig sættes. Af smådigtene i mine andre bøger tager jeg intet med; Bjørnson har gjort det for grovt i denne henseende. – Er ikke papiret i «Arnljot Gelline» tyndere end i vore andre bøger? Eller er det de nye typer, der er skarpere og derfor skærer mere igennem? Hvis tykkere papir ikke forøger bogens pris, vilde jeg henstille til Dem at benytte sådant; men
 
 
Faksimile
kun under den nævnte forudsætning.
Det glæder mig meget at den norske regering har påskønnet Deres store fortjenester af den norske literaturs udbredelse; den har netop derved hædret samtlige os norske forfattere, der arbejder sammen med Dem. – For de tilsendte anmeldelser takker jeg forbindtligst. Men jeg må desværre befrygte at theaterdirektionen ikke har benyttet de af mig foretagne forkortelser, ellers kunde umuligt opførelsen medtage så lang tid. Det lader også til at theatret ikke har påagtet de forandringer, der er foretagne i 2den udgave; ialfald anker Dr: Rosenberg over et udtryk, som jo ikke findes i denne. Var det muligt at skaffe mig oplysning om disse ting, vilde det meget berolige mig.
Med hjertelig hilsen
Deres hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her